Vi har leveret løsninger til to af de fem nominerede til Byens Bedste Arkitektur 2026
Ishøj Teater og Fælleshuset på Bispebjerg Hospital er blandt de fem projekter, som Berlingske har nomineret til Byens Bedste Arkitektur 2026. På begge projekter har vi leveret specialtilpassede facade-, vindues- og dørløsninger.
Berlingske har netop offentliggjort de fem nominerede til Byens Bedste Arkitektur 2026. Blandt de fem projekter finder man Ishøj Teater og Fælleshuset på Bispebjerg Hospital, to meget forskellige byggerier, men fælles for dem er en stærk arkitektonisk idé, hvor materialer, detaljer og bygningens møde med omgivelserne spiller en vigtig rolle.
Vi er stolte af at have bidraget som leverandør til begge projekter med specialtilpassede løsninger i glas og aluminium, hvor både arkitektur, funktion og teknisk præcision har været afgørende.
Ishøj Teater: arkitektur i organiske former
Det nye Ishøj Teater i Tranegilde er tegnet med et legende og organisk formsprog, der spiller sammen med det omkringliggende landskab.
Her har vi produceret og monteret specialdesignede glasfacader med organiske, bølgende former. Den store glasfacade ved teatrets indgang er næsten 10 meter bred og knap 5 meter høj.
Vi har desuden leveret og monteret dørpartier rundt om bygningen samt et skråt ovenlys, der tilfører naturligt lys til teatrets indre.
De organiske former stillede særlige krav til både produktion og bearbejdning, blandt andet fordi profilerne skulle valses til den specialdesignede geometri. Elementerne blev færdigsamlet på vores produktion i Korsør, inden de blev leveret og monteret på byggepladsen.
Resultatet er en glas- og facadeløsning, der er med til at understøtte det legende arkitektoniske udtryk, som kendetegner det nye teater.


