Foldedøre

Nyd fuld åbning og fri gennemgang

Foldedøren gør det muligt at åbne helt op, uanset om det er ud til haven eller imellem to rum indendørs. Med en foldedør foldes dørenhederne sammen og skubbes til siden som smalle, kompakte pakker, hvilket giver fuld åbenhed. Resultatet er en fleksibel løsning, der lukker lys, luft og omgivelser ind og forbinder rummene på en elegant måde.

Vi tilbyder foldedørsløsninger med fokus på både funktionalitet og æstetik. Konstruktionen giver fri passage og høj komfort, samtidig med at dørene er lige så stabile og sikre som en væg, da de kan monteres med lås i både top- og bundprofil og yder dermed en sikkerhed, der kan sammenlignes med en fast væg.

Foldedøren består af smalle, afrundede aluminiumsprofiler som muliggør store glasfelter og et let, moderne udtryk. Foldedøren har manuel betjening med fleksible greb, hvor dørene glider let og næsten lydløst på rullevognen, der føres langs sporene i toppen og bunden.

Løsningerne kombinerer design og brugervenlighed med høj kvalitet, energieffektivitet og sikkerhed. Samtidig opnås gode isoleringsegenskaber, som bidrager til et behageligt indeklima. Foldedøre egner sig både til private boliger og til erhvervsbyggeri, hvor der stilles krav til fleksibilitet og arkitektonisk sammenhæng.

Tilpasning- og designmuligheder

Foldedørsløsningen kan skræddersys, så form, funktion og teknik tilpasses projektets behov og det ønskede udtryk.

Der findes 68 forskellige åbningstyper. Der er frit valg om rammerne skal glide til højre eller venstre eller til begge sider som et gardin, samt om de skal foldes indad eller udad. Der er også mulighed for at vælge med eller uden døropluk og dreje-vippe løftefunktion. Her installeres en af pakkerne som en almindelig dør, så man nemt kan gå ind og ud uden at behøve at åbne hele foldedøren. Der er samtidig mulighed for en 90°-hjørneløsning.

Der kan realiseres foldedørsløsninger med rammefelter op til 3500 mm i højden og 1500 mm i bredden pr. foldeenhed. Ønsker du en smallere variant, er minimumsmålet 600 mm i bredden. Der er næsten ingen grænser for antallet af foldeenheder.

Vores foldedøre kan fås ned til 4 mm i bundstykket og dermed betegnes de som niveaufrie, hvilket giver ekstra komfort.

Foldedørsløsningen opfylder indbrudsmodstandsklasse op til RC2, hvilket giver mere sikkerhed.

Der er et bredt udvalg af farver og overfladebehandlinger at vælge mellem.

Hver foldedør designes individuelt, så den passer præcist til bygningens arkitektur og specifikke ønsker.

Foldedørssystemer