Indvendige glasskillevægge

Komplette løsninger, høj kvalitet og brugerkomfort til ethvert rum

Vores indvendige glasskillevægge kombinerer funktionalitet, æstetik og komfort i ét. Vi leverer fleksible og komplette løsninger, som effektivt opdeler rummet. Glasskillevæggen er en enkel og elegant løsning, der giver mulighed for at opdele større rum, uden at man mister den naturlige lysstrøm. Det er den ideelle løsning til at skabe en åben og let rumopdeling til enhver indretning i både private boliger og i erhvervsbygninger. Med en glasvæg får du både visuel åbenhed og privatliv – en løsning, der skaber en følelse af rummelighed, selv når arealet er delt op.

Vores løsninger udføres i glas og smalle aluminiumsprofiler i højeste kvalitet – en kombination der sikrer stabilitet, statisk sikkerhed og et elegant udtryk. Løsningerne er visuelt lette konstruktioner med meget høj lydreduktion, minimale synlige samlinger og rammer der indbygges i vægge, gulv og loft. Smalle sprosser og rektangulære forstærkninger bidrager til det unikke design og forstærker interiørets loftstil.

Vores indvendige glasskillevægge er skræddersyet til at imødekomme kravene til moderne, fremtidssikrede og intelligente løsninger. Aluminium er særdeles bæredygtigt, bl.a. grundet at det er særdeles holdbart og har lang levetid, samt at det er et genanvendeligt materiale og kræver minimal vedligeholdelse.

Vores glasskillevægge giver et stilrent og moderne udtryk. De er designet med både æstetik og komfort for øje, og de tilbyder en næsten vedligeholdelsesfri løsning, der holder i mange år. Med et minimalistisk design, der passer ind i både moderne og klassiske indretningsstile, tilføjer de et elegant touch i enhver bygning.

Ideelle til erhvervsbygninger og private boliger

Indvendige glasskillevægge er den ideelle løsning til kontorlokaler og opholdsrum i alle typer bygninger. I erhvervsbygninger kan de bruges til at opdele åbne kontormiljøer, skabe lukkede mødelokaler eller tilbyde afskærmning og skabe roligere arbejdszoner i store, åbne arbejdsområder, hvor man ønsker at opretholde et imødekommende og lyst miljø, samtidig med at minimere støj og forstyrrelser fra øvrige aktiviteter i rummet. I private boliger kan de fungere som en elegant rumdeler i ethvert opholdsrum.

Tilpasning- og designmuligheder

Vi skræddersyer hver enkelt løsning, så den passer til det enkelte behov. Vores løsninger laves på specialmål, tilpasset rummets størrelse og form.

Der er stor designfrihed, hvilket lader dig kombinere størrelse, funktion og form efter eget ønske. Der kan ligeledes vælges mellem et bredt udvalg af glastyper herunder specialglas og mellem et stort udvalg af farver og overfladefinish, så der bliver skabt det udtryk, som passer ind i rummet.

Vi kan levere løsninger op til 3000 mm i højden og det er dermed muligt at få meget store glasfelter.

Der er flere forskellige kombinationsmuligheder, hvor både almindelige sidehængte enkelt- eller dobbeltdøre, foldedøre og skydedøre kan integreres, både med helglasfløje og fløje med udfyldning. Der kan samtidig integreres ekstra komfortegenskaber og tilbehør såsom el og stikkontakter på selve rammerne, samt at indbygge integreret manuelle eller elektriske betjente persienner i vores 2 lags glas løsning, som sikrer minimalt behov for rengøring. .

Vi kan levere løsninger i både standard og brandklassificerede varianter. I brandklasse kan vi levere op til EI 120 for både dør og væg.

Vi kan ligeledes levere løsninger med meget høj lydisolering og fremragende akustiske egenskaber. Lyddæmpning ved dør kan leveres op til 42 dB og ved væg op til 52 dB.